Browse By

5 ting at have med på storbyferien

Storbyferie

Med helligdage og forlængede weekender, som vi kommer i møde, bliver det tid til storbyferier. Om det er Berlin, Paris, London eller Rom, så giver vi her 5 bud på ting, som du skal have med, hvis du skal på storbyferie over en weekend eller en uge og vil give oplevelsen noget ekstra.

 

Poloraid-kamera

Du har nok i forvejen planer om at tage billeder på turen, men en anderledes idé kunne være at anskaffe sig et poloraid-kamera. Det giver turen et sjovt twist, fordi det at tage et billede bliver mere betydningsfuldt. Du kan vælge at skrive på billedet, når det er taget, så du får et øjebliksmoment med lige den tanke, som du har på hjerte. Billederne kan senere komme op på væggen derhjemme eller i et fotoalbum. Forskellen er, at du tænker mere over motivet, og der er større chance for, at du får set på billederne efter rejsen, fordi de ikke ligger på en harddisk et sted.

 

Instagram-outfit

Hvis du er glad for at tage billeder med dine veninder af hinanden og samtidig interesseret i mode, så er et smart outfit et must. Billeder af seværdigheder bliver også lidt mere personlige, når du eller din veninde er på dem. Så få den lækre trøje fra Samsøe Samsøe med eller den helt rigtige sommerkjole, hvis det er godt vejr og få knipset billeder, som I kan udvælge senere på hotellet. Det fungerer også som en form for rejsedagbog.

 

Sko til dagen og natten

Har I planer om at tage i byen om aftenen, så er det vigtigt at tænke over fodtøjet, når I pakker. Det er nødvendigt at tænke praktisk, men også over hvilke sko, der også kan bruges i nattelivet. The Last Conspiracy laver sko, der kan bruges til begge dele, og så bliver det intet problem at gå byen tynd om dagen og danse natten lang senere.

 

Løbetøj og sko

Hvis du kan lide at løbe, så tag det med på storbyferien, for en tur om morgenen kan give dig et andet billede af byen. Om morgenen hvor turister endnu ikke er stået op kan du løbe en tur i parken og se indbyggerne gøre klar til dagen. Parker i London eller Central Park i New York er i forvejen et besøg værd. Afslut på de lokales café med morgenmad og kaffe. Det vil give en anderledes oplevelse og god motion. Hvis du ikke er glad for at løbe kan du evt. cykle eller gå i stedet.

 

Tinder

Det lyder underligt, men mange turister bruger faktisk Tinder til at møde folk i storbyer. Skriv på din profil, at du vil møde folk på din ferie, og du kan komme i kontakt med andre rejsende såvel som indfødte. Andre apps kan selvfølgelig også bruges, for det handler mest om at møde nye mennesker, som kan give dig en ekstra oplevelse. Husk at pas på dig selv og gør det evt. med en ven.