Browse By

Fra at være på Røven og til at være Direktør på 20 dage

Nogle gange, er heldet bare ikke med én. Jeg havde hvad jeg selv mente var drømmejobbet – gode udfordringer i dagligdagen, fantastiske kolleger og et job der gjorde, at jeg følte jeg gjorde en forskel. Jeg var relativt ny i stillingen, men var faldet rigtigt godt til og var også så småt begyndt at stige i graderne. Så kom chokket dog – finanskrisen ramte også min virksomhed. Det betød besparelser. Jeg tog mig selvfølgeligt ekstra sammen og forsøgte virkeligt at vise mit bidrag, men i sidste ende hjalp det ikke. En kombination af, at der var mange der skulle fyrres og jeg var en af de nyere på holdet – bad luck.

Virksomheden håndterede det dog godt. Jeg var del af et Outplacementforløb hvor de hjalp mig med at gøre mig selv mere opmærksom på mine egne kompetencer, og hvor jeg kunne lede efter et lignende job. Jeg var dog stadig nervøs. Det at skulle være jobløs igen fik angsten til at overtage min krop, og jeg havde mange søvnløse nætter hvor jeg researchede Eftergivelse af gæld. Jeg følte virkelig jeg var på røven.

Så skete det dog. Det er stadig uvirkeligt for mig. Jeg talte rigtigt godt sammen med konsulenten der stod for mit outplacement forløb, og vi havde faktisk formået at blive venner på de to uger. Hans bror havde en nystartet virksomhed indenfor mit felt, men var mere pengemand end fagmand – så jeg havde givet et godt råd hist og her. Broderen havde lært rigtigt meget af disse fifs, og nu ville han gerne møde mig.

Det startede som et møde over en kop eftermiddagskaffe, og strakte sig videres til både aftensmad og et par øl. Vi havde mindst ligeså god kemi som jeg havde med konsulenten, og han spurgte med oprigtig nysgerrighed efter alle de ting jeg kendte til. Der blev taget noter på servietten under aftensmaden, og vi aftalte at tales ved den kommende onsdag.

Allerede dagen efter ringede han dog, og var helt oppe at køre. Jeg blev tilbudt et job som direktør i hans virksomhed lige der. Jeg var målløs. Jeg skulle lige til at skælde ham ud over sådan at joke med min situation – men han var helt seriøs!

Det er en af de vigtigste ting jeg har lært her i livet. Hvis man giver værdi – finder en måde man kan hjælpe på, og gør det helt uselvisk og uden bagtanker – så vælter det pludseligt ind med muligheder. Jeg har nu været direktør i denne virksomhed i 10 år, og brødrene er stadig nogle af mine bedste venner. Jeg har holdt fast i tanken om, at hjælpe hvor jeg kan – og aldrig forvente at få noget igen for det. Det er en tilgang til livet jeg kun kan anbefale.