Browse By

Dine Sjoveste Minder kan Inspirere Fremtidige Aktiviteter

I dag vil jeg gerne dele en øvelse med dig, som jeg har haft rigtigt meget glæde af. Det er en øvelse jeg lærte for mange år siden, af min egen coach og guru Annette Høbel. Det er et værktøj jeg giver videre til alle mine klienter, uanset hvad de ser mig for. Jeg er nemlig af den overbevisning, at uanset hvad man kæmper med, så er det nemmere at håndtere, hvis man har ting at smile af i løbet af sin uge.

Øvelsen går meget enkelt ud på, at sidde stille og lade tankerne rulle. Det er lidt ligesom med meditation, men med den lille forskel, at vi ikke forsøger at koble af fra tankerne. Vi søger i stedet at styre dem hen imod specifikke minder, som vi så kan fortabe os i. Munkene i Thailand vil sikkert ryste på hovedet over dette, men det er nu engang utroligt brugbart – og vi kan jo ikke alle bruge hele livet inde i et kloster.

Når du sidder stille, og tankemylderet begynder, så prøv at tvinge dig selv til at smile. Det kan godt være svært, hvis du er ked af det eller ramt af stress. Men forsøg alligevel. Et godt trick er, at sætte en blyant på tværs i munden, og så bide relativt hårdt ned på den: det vil tvinge dig til at smile. Det kan også godt betale sig at finde sin yndlingskjole fra SECOND FEMALE, eller hvad du nu føler dig mest afslappet i. Det er ligegyldigt hvor falsk eller påtaget smilet føles: det vil stadig have den effekt vi søger. Opdag hvordan det forandrer og farver de tanker og minder du rammes af. Nu hvor din fysiologi har ændret sig, så du sidder og smider, vil det også være nemmere at fremkalde minder, hvor du har smilet naturligt. Dyk ned i dem: find dem, der er sjovest. Minder hvor du har tabt dig selv i latter, og slet ikke har kunnet få nok.

Jo flere gange du laver øvelsen, jo flere minder vil du finde frem. Der vil være øjeblikke som du troede du helt havde glemt. Sørg for virkeligt at leve dig ind i disse minder. Forsøg at komme ind i dit eget hoved, og mærke latteren sprede sig over hele din krop. Fyld detaljerne ind på mindet: hvem var du sammen med? Hvad fik dig til at grine? Hvorfor var det så sjovt?

Når du har siddet med lukkede øjne i godt en halv time, og fundet alle disse minder frem, så åben øjnene og begynd at skrive dem ned. Disse minder er din genvej til at planlægge sjove aktiviteter i fremtiden. Jo flere du har at arbejde med, jo lettere vil det være for dig, at finde et mønster.