Browse By

Smartest måde at pakke en kuffert

Accepter begrænsningerne

Den uforfærdede rejsende ved, at en begrænsning kan være inspirerende. “Når du har en grænse på 115 til 130 cm lineært, tvinger det dig til at vælge, hvad der er nødvendigt, og hvad du kan undvære,” siger Greenberg. Medbring tøj såsom dragter uden mønster med dele, der kan bruges separat, eller sko som for eksempel ankelstøvler, der kan bruges til daglig eller til fint.

Lagdel for fleksibilitet

“I stedet for store frakker og tykke sweatere, bør du vælge tynde lag, som du nemt kan lægge til eller trække fra,” siger Darren Wendell, ekstrem hiker, som er på en 7 år lang, næsten 30.000 km lang tur verden rundt med rygsæk på ryggen. Den samme plads, hvor der dårligt ville kunne være en enkelt frakke, har rigelig plads til en T-shirt, en pæn skjorte og en tynd sweater, hvilket sammen med en sportsjakke giver dig mindst syv kombinationer.

Find din farve

Vælg et overordnet farvetema eller hold dig til neutrale farver som grå, mørkeblå og kaki, som kan sættes sammen på mange forskellige måder. Ved at pakke flere ensfarvede end mønstrede ting, vil det også skjule gentagen brug mere. Folk lægger ikke så meget mærke til ensfarvede og neutrale stykker tøj på samme måde, som de lægger mærke til striber eller tern.

Udnyt pladsen bedst muligt

I Wendells 90.000 cm3 store Kelty rygsæk “passer alting inden i noget, der passer ind i noget tredje.” I din 55 cm store håndbagage kan du pakke strømper, slips, undertøj og små bløde ting i dine sko, og så pakke skoene ind i mindre sarte beklædningsgenstande.

Stabl dem op

For at tøjet holder sig bedst muligt foreslår Greenberg sandwich metoden. Nyvaskede stivede skjorter kommes nederst i tasken. Et stor ugeblad fungerer som skillevæg, efterfulgt af et lag pressede bukser og endnu en flad genstand. Sko og andre ting med uregelmæssig facon udgør det øverste lag. “De hårde, flade overflader dæmper det pres, der ellers ville skabe rynker,” siger Greenberg.

Hold det naturligt

Temperaturen i flykabiner kan variere mellem 18° og 27° C ifølge en rapport fra American Society of Heating, Refrigerating and Air-Conditioning Engineers. Tag for en sikkerheds skyld bomuld på som dit inderste lag, siger Mark Newton, komfortspecialist hos Gore-Tex. “Bomuld fjerner ikke blot let fugt fra huden, det leverer også et relativt højt niveau af varmeoverførsel,” siger han.

Slip gennem sikkerhedstjekket

Slippers gør ikke blot sikkerhedstjekket pærelet, men udvider sig også med fødderne, der bliver hævet på grund af lufttrykket under flyveturen, siger Greenberg.

Overdøv distraktioner

Lydisolerende høretelefoner gør mere end blot filtrere baggrundslyde ud. De kan også skåne dig for uvelkomne samtaler. Hold over 90 procent af omgivende lyde ude—betydeligt mere end større støjdæmpende modeller—med Shures SE210 hovedtelefoner. Deres minimalistiske design gør dem lette at pakke, og de er også ideelle til hotellets fitness center.