Browse By

Akademikerne Har Overtaget Den Moderne Markedsføring

Der var engang, hvor det at sælge eller markedsføre ting, blev anset for værende kunst. Det var noget nogle havde øje for, og andre bare ikke kunne. Måske kunne man være heldig, at noget af “magien” smittede af, hvis man brugte tid med mestrene, men det var ikke noget der som sådan skulle læres. Det handlede ikke om logik og formler, men om følelser og kreativitet.

Markedsføring var derfor heller ikke noget, der oprindeligt blev undervist i på universiteterne. Folk var typisk selvlærte, eller studerede under en person, der havde godt styr på tingene. Selvfølgeligt blev der skrevet gode tips og tricks ned, men der var stadig en fælles forståelse for, at ikke alle ville være i stand til at bruge det skrevne i nogen særlig grad: det krævede den specielle ikke ekspliciterbare forståelse, som man enten var født med, eller aldrig ville kunne få.

Men vi mennesker bryder os ikke om, at nogle døre bare er lukkede for evigt. Vi er for stædige til at acceptere den slags begrænsninger, og gør alt hvad vi kan, for at bryde dem. Universiteterne smed derfor markedsføring på dagsordenen, selvom det var “alment kendt” at det ikke var noget man kunne lære med logik. Det er selvfølgelig sandt, at de første mange akademikere der kom ud med denne rent logiske tilgang til markedsføring, overhovedet ikke kunne klare sig i konkurrencen, imod de veletablerede spillere med god intuitiv forståelse for salg. Men igen blev stædigheden blot større: akademikerne benyttede deres fundamentale forståelse til, at bygge en bredere og bedre forståelse op af, hvordan markedsføring fungerer mest effektivt. Det tog mange år, at komme op på et niveau der kunne konkurrere med dem, der havde et “medfødt” talent: men i dag, er målet nået. Akademikerne har overtaget den moderne markedsføring: hemmelighederne er blevet brudt ned og systematiseret.

Det betyder dels, at det er lettere at finde gode markedsføringsfolk i dag, fordi der er flere af dem: universiteterne kan producere et fast antal hvert år nu. Men endnu vigtigere er det, at udviklingen fortsætter. Ved at kombinere den akademiske forståelse for markedsføring, med gennembrud i maskin intelligens, er vi nu ude og have det, man kalder en marketing automation softwareløsning. Styrkerne fra to forskellige felter: markedsføring og software udvikling, er blevet kombineret til noget nyt og revolutionerende. Ikke bare er akademikerne altså kommet op på samme niveau som dem, med naturligt flair for marketing: nej, de har allieret sig med computerne, og har langt overgået dem.

Udviklingen indenfor markedsføring vil blive ved med at fortsætte. Vi vil sandsynligvis se endnu mere brug af automation og AI, men hvad det næste store gennembrug vil være, er umuligt at sige på nuværende tidspunkt. Det eneste vi ved med sikkerhed er, at det ikke kommer til at stå stille.